lynintro til islam
Religionen hos Allah er Islam
(Surat Âl-i Imran, kap 3, vers 19)
Vil du lære mere om Islam i et uformelt miljø, så deltag i denne lynintroduktion til Islam.
Islam er den hurtigst voksende religion i Danmark, og omkring 5 procent af Danmarks befolkning er muslimer.
Hvad er det grundlæggende i Islams lære, og hvordan udlever muslimer deres tro i praksis?
Få svar på disse og mange flere spørgsmål i denne lynintro til Islam.
Undervisningen foregår på dansk og kræver ingen forudsætninger. Deltagelse er gratis.
Undervisningsform
Der indledes med et oplæg på ca. 1 til 1½ time. Efter oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål med henblik på uddybning og afklaring. Undervisningen er tilrettelagt netop så den handler om aktuelle emner indenfor Islam og muslimer set med en ikke-muslims briller.
Målgruppe
Både ikke-muslimer og muslimer, der ønsker at få en systematisk indføring i den islamiske lære. Muslimer der ikke har brug for indføring i den islamiske lære, kan med fordel deltage, såfremt de ønsker at se, hvilke danske termer der bliver brugt i en præsentation af Islam.
Undervisningen kan indeholde følgende:
- Tro og Gudsbegrebet i Islam
- Liv og død i Islam
- Religiøs praksis i Islam
- Ritualer og traditioner
Ikke alle emner berøres hver gang, men der er altid god spørgetid indlagt i programmet.
Lynintro til Islam afholdes som regel én gang om måneden.